Et vandfald beliggende i den sydvestlige del af Island Gullfoss er en af landets mest besøgte turistattraktioner. Vandfaldet er på flodens rute Hvítá (polsk af den hvide flod)som har sit udspring i en gletsjersø Hvítárvatn.
Det er uden tvivl et af de steder, der er værd at besøge under selv et kort ophold. Den karakteristiske form, enorme kraft og en regnbue, der ofte dukker op over vandet - alt dette gør det at stå foran vandfaldet til en oplevelse, der er svær at beskrive.
Ser man på Gullfoss, kan man endda fristes til at sige, at den faktisk består af to selvstændige vandfald med flere meters afstand. Den første del er forholdsvis lille 11 meter kaskade mod højre. Den anden del af vandfaldet er det 21 meter og en næsten lodret kløft, hvorfra vandet stiger ned med en utrolig kraft og hastighed. Umiddelbart efter vandfaldet begynder en smallere kløft, langs hvilken åen løber længere mod syd. Kløften, som vandfaldet strømmer igennem, blev hugget af kraften fra flodens strøm i de vulkanske basaltlag.
I gennemsnit flyder det gennem vandfaldet på et sekund 109 m³ vandmen denne værdi kan næsten stige 20 gange.
Gullfoss ligger på den såkaldte Gyldne Cirkeler det populære navn på området, der er inden for grænserne af en dagstur fra Reykjavík.
Etymologi af navnet
Vi kan bogstaveligt talt oversætte navnet Gullfoss til Gyldne Vandfald. Der er dog ikke fuld enighed om navnets etymologi. Det er muligt, at det refererer til den gyldne skygge af vand, der er synlig tættere på aftenen. En anden hypotese antager, at navnet kunne have været inspireret af regnbuen, der dukkede op over vandfaldet.
Den mest farverige af teorien om navnets oprindelse optræder imidlertid i dagbøgerne fra en fysiker og iagttager af islandsk natur, som levede på skiftet kl. Svein Pálsson i det 18. og 19. århundrede. Hans skrifter indeholdt historien om en grådig bonde, der bor i Gygjarholl Gygura. Gennem hele sit liv akkumulerede Gygur guld og andre malme for i sin alderdom at indse, at en anden ville overtage hans værdigenstande efter hans død. Denne bevidsthed var så stor en byrde for ham, at han pakkede alt sit guld i en kuffert, som han derefter kastede i vandfaldet. Siden da er dette vandfald blevet kaldt Det Gyldne Vandfald (Måge - guld, Foss - vandfald).
Red et vandfald fra industrialiseringen
Det var tæt på, og Gulfoss-vandfaldet ville spille en helt anden rolle end en af Islands største turistattraktioner. Stadig i første halvleg Af det tyvende århundrede vandfaldet og dets omgivelser var på private hænder. Det første udenlandske købstilbud for dette område kom ind 1907 fra en englænder, der ville forvandle strømmens kraft til elektricitet. Godsejer, landmand Tómas Tómassonmåtte dog afslå med ordene at "har ingen intentioner om at sælge en ven".
Men i sidste ende lejede ejerne af jorden, som Hvítá-floden løber igennem, det til et udenlandsk selskab, der planlagde at bygge et vandkraftværk (vandkraftværk) der.
Men ikke alle kunne lide ideen om at industrialisere vandfaldet. Den vigtigste af dem involveret i beskyttelsen af naturarven var datteren til Tómasson - Sigríður Tómasdóttir. Interessant nok repræsenterede Tómasdóttir i retskampe Sveinn Björnssonhvem i 1944 venstre den første præsident for den uafhængige Republik Island.
Selvom involveringen af Sigríður Tómasdóttir ikke havde direkte virkning, og den sidste årsag til investorernes tilbagetrækning fra projektet var deres økonomiske problemer (lejekontrakten blev annulleret i 1929 på grund af manglende betaling), satte hendes protester et enormt præg på islændinges sind.
Senere blev vandfaldet og dets omgivelser købt af den islandske regering, som 1979 oprettet et naturreservat på dette sted. Det er dog svært at bedømme, hvordan Island ville se ud i dag, hvis projektet med at omdanne et af de vigtigste naturvidundere til et kraftværk endelig blev gennemført. Det er muligt, at flere virksomheder ville følge slaget og fuldstændig plyndre naturens største vidundere.
Sigríður Tómasdóttir er blevet mindet med en mindeplade ved siden af vandfaldet.
Adgang (fra juni 2022)
Gulfoss-vandfaldet ligger lige ved det asfalterede vej nummer 35. Adgang til denne rute fra syd burde ikke give os problemer.
Parkering og placering (fra juni 2022)
Vandfaldskoordinater: 64.326919, -20.120211
Ved vandfaldet er der to parkeringspladser: den nederste og den øverste, som ligger lige ved siden af butikken og cafeen.
Afkørslen til den nederste parkeringsplads er lidt tidligere på rute 35 (hvis du kører sydfra). Efter svinget skal vi køre lidt ligeud. Koordinaterne for den nederste parkeringsplads er 64.324837, -20.125480
Afkørslen til den øverste parkeringsplads er lidt længere på vej nummer 35. Selve parkeringspladsen ligger praktisk talt på selve ruten. Dens koordinater er 64.325368, -20.129316 Der er et betalingstoilet på parkeringspladsen for 200 ISK.
Den nederste parkeringsplads er lidt tættere på vandfaldet, men forskellen til den øverste parkeringsplads er omkring 150-200 meter. Fra begge parkeringspladser kan vi hurtigt og nemt nå vandfaldet.
Sightseeing
Ved vandfaldet er der udarbejdet to vandreruter (øvre og nedre) med flere udsigtspunkter. Efter vores mening er det værd at tage et kig på vandfaldet både oppefra og nedefra. I tilfældet med den nederste rute, vil vi kunne gå til en naturlig terrasse placeret næsten mellem de to dele af vandfaldet.
Opmærksomhed! Stænk af vand, der stiger opad, kan våde os en del. Under gåturen skal du passe på glatte sten og mudrede dele af jorden.
Vi vil bruge omkring 20-30 minutter der uden meget hastværk.
