Hjælp udviklingen af webstedet med at dele artiklen med venner!
Rådyr er skovdyr, der findes over hele Europa og Asien. Vi skelner mellem to arter: vestlige rådyr, der hovedsageligt bor i europæiske skove, og sibiriske hjorte, lidt større, som lever i høje asiatiske bjerge. Her er andre kuriositeter relateret til disse frygtsomme og charmerende dyr.
Rådyr skal på grund af deres små maver spise ret ofte, normalt omkring 8-12 gange om dagen. Deres yndlingsmad er græs, selvom de heller ikke foragter blade og træskud eller frugter, der vises på nogle træer, der vokser i skoven. Man kan også ofte se hjorte nappe i landbrugsafgrøder som frisk havre og hvede.
Lydene fra hjorte i det øjeblik, hvor en farlig situation er for dem, minder lidt om hunde, der gøer. På den måde advarer de andre rådyr om farerne.
Farven på rådyr er normalt brun, selvom den om sommeren bliver let rødlig, og om vinteren bliver den mere grå. Der er en lysebrun plet omkring råvildtet. Deres konstruktion er også karakteristisk: en slank krop og en lang og tynd hals. Voksne råvildt er 60 til 90 cm høje og også 95 til 140 cm lange. Vægten af en voksen råvildt er cirka 15 til 35 kg.
Det anslås, at bestanden af rådyr i Polen er omkring 764 tusinde, og de er den mest talrige i Nedre Schlesien og Vestpommern.
Rådyrs kønsmodning varer til de er 2 år. Det er her, hjortedampningen begynder, som oftest finder sted i sommermånederne, fra juli til august, men kan også ske i november og december. Drægtigheden af rådyr befrugtet om sommeren varer omkring 10 måneder, og om efteråret - 4,5 måneder. Ungerne bliver født på afsidesliggende steder i maj og juni og tilbringer de første uger af deres liv i skjul. Deres mor dukker kun op med dem, når hun skal fodre dem. Efter den anden leveuge begynder de at spise planteføde.
Rådyrets levevis ændrer sig med årstiden. Om vinteren lever de i større flokke, op til flere dusin individer. Om foråret deler de sig i flere mindre grupper, og med sommerens ankomst bliver de til solitære territoriale dyr.