Nürnberg næsten lige fra begyndelsen af opstanden Nationalsocialistisk Tysk Arbejderparti (Tysk Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, forkortet NSDAP) var en af nøglebyerne i den voksende nazistiske bevægelse. Ligesom i ølkældrene i München en ny kriminel ideologi var ved at opstå, så i Nürnberg og i bredere forstand hele regionen Franken byggede man en slags nazistisk fæstning, hvor partimedlemmer og alle med tilknytning hertil kunne mødes i hundredtusindvis ved årlige stævner.
Selve valget af Nürnberg som mødested for partikongresserne var ikke tilfældigt. Byen er allerede inde i middelalderen var det et af de vigtigste centre i Riget (Det Hellige Romerske Rige)hvor alle tyske kejsere opholdt sig i mange århundreder. Så det var et ideelt sted for propaganda - besøgende i Nürnberg kunne mærke deres tidligere storhed og samtidig mærke deres nations forringelse efter 1. Verdenskrig i sammenligning med middelalderrigets tidligere magt.
De er også forbundet med Nürnberg Nürnberglovene (tysk: Nürnberger Gesetze) af 1935som blev annonceret på partiets årskongres. De specificerede i detaljer, hvem der kunne kaldes en borger af riget og definerede regler for at "forsvare" renheden af tysk blod. Ifølge den nye lov var det forbudt bl.a blandede ægteskaber af jøder og rigsborgere. Disse love tillod lovlig fratagelse af statsborgerskab af jøder og sigøjnere og deres efterfølgende undertrykkelse i 1939-1945. For nogle læsere kan det være chokerende, at nogle af lovene var baseret på lignende løsninger, der eksisterede i USA i forhold til sorte mennesker, som fungerede længe efter afslutningen af Anden Verdenskrig …
Tysklands nederlag i Anden Verdenskrig og de allieredes fremrykning mod vest betød for byen, at den snart ville blive udslettet fra jordens overflade. Amerikanske og britiske tropper skånede ikke de sultne centre, der utvetydigt var forbundet med det nazistiske parti. De første razziaer mod Nürnberg fandt sted allerede i 1942, men den største storm ramte byen den 2. januar 1945. Den blev revet ned i løbet af en nat 90% af middelalderbygningerne i den historiske gamle bydel. Hvad der er bemærkelsesværdigt - i området inden for grænserne af de tidligere bymure kun 21 mennesker dødemens man i resten af byen talte ofrene i tusindvis.
Hvordan er det muligt? Fra middelalderen blev der gravet kældre og tunneler i flere etager under byen, som byens myndigheder brugte som beskyttelsesrum. I en del af de underjordiske rum gemmer sig de vigtigste by- og tyske kunstværker, bl.a Det Hellige Romerske Riges magtregalier og Wit Stoss' stjålne alter fra St. Mary's Church i Krakow.
Mere: Underjordiske attraktioner i Nürnberg - tidligere ølkældre, bunkere, fangehuller og kasematter
Efter krigen, i ubeskadiget Justitspaladset, debatteret af Den Internationale Militærdomstol og amerikanske militærdomstole, som i den såkaldte Nürnberg-processen har dømt nogle af verdens største krigsforbrydere.
Efter krigen blev Nürnbergs gamle bydel genopbygget i overensstemmelse med det historiske layout, men kun nogle af facaderne og bygningerne blev rekonstrueret.
Nazipartiets samlingsområde (tysk: Reichsparteitagsgelände)
De første to NSDAP-kongresser i Nürnberg blev afholdt i 1927 og 1929, altså mens den stadig eksisterer Weimar-republikken og før Adolf Hitlers opståen til fuld magt. Mødestedet blev valgt parkområde kaldet Aleja Leopolda (Luitpoldhain, til ære for herskeren af Bayern) i den sydlige udkant af byen.
I slutningen af 1920'erne begyndte opførelsen af et navngivet monument i parken Æreshallen (Ger. Ehrenhalle), som skulle være en hyldest til de soldater, der døde i 1. Verdenskrig. Den karakteristiske bygning var omgivet af fjorten søjler, hvorpå der skulle brænde bål. Selvom byggeriet af æressalen blev afsluttet i 1930, et år tidligere, blev monumentet brugt under den nazistiske partikongres fejring af de 16 ofre for kuppet i München. Ordet fest er ikke overdrevet, for ofringerne blev tilbedt med nærmest guddommelig agtelse, og under fejringerne blev de s.k. Blodbanner (tysk Blutfahne). Dette usædvanlige levn, som ledsagede putschisterne den 9. november 1923 i München, blev bragt af en deltager i disse begivenheder Jakob Griminger.
Æreshallens monument er praktisk talt intakt. Den ligger på nordsiden af Bayernstraße (Bayernstrasse), og vi kan finde den under koordinaterne 49.435488, 11.108269.
I 1933 Adolf Hitler kom til magten. Det blev straks besluttet, at Nürnberg skulle blive hovedkvarter for partiets og alle tilknyttede organisationers årlige kongresser. Til dette formål blev det besluttet at bygge en ny skiløjpe i området syd for Aleja Leopolda, i et parkområde omkring søen Dutzendteich.
Nærheden af denne lille sø var et populært rekreativt område allerede i XIX århundrede. En populær cafe drev her Cafe Wanner (ødelagt under krigen), og fra 1876 der var separate badepladser i den nordlige del af søen. Som en del af forberedelserne til opførelsen af skiløjpekomplekset blev det besluttet at ødelægge attraktionerne for beboerne der: offentlige badeområder blev lukket, lanternen rejst i 1906 i anledningen Udstillinger af Kongeriget Bayern og zoologisk have var lukket.
Design 11 hektar komplekset blev bestilt til en arkitekt Albert Speersom også var en hengiven politiker i det nazistiske parti. Speer var kendt for sin tilbedelse af gamle former og hans foretrukne stil kan kaldes neoklassisk, hvilket er tydeligt synligt i de bevarede genstande i Nürnberg. Hans indflydelse på Hitler kan bevises af det faktum, at W. 1937 diktatoren bestilte ham til at designe den fuldstændige genopbygning af Berlin, som efter at have vundet krigen skulle blive verdens hovedstad kaldet Germania.
En af de første etaper af arbejdet var at forvandle Leopold Avenue til den brede plads, den blev opkaldt efter Leopold Square (Ger. Luitpoldarena). Overfor blev æressalen (tyske Ehrenhalle) opført Ærestribunen (Ger. Ehrentribüne). Mellem de to bygninger var der en rute lavet af ensartede granitplader.
Længe på 150 meter tribunen var kun beregnet til de vigtigste medlemmer af partiet. Ørne, flere meter høje, blev placeret i begge ender af strukturen. Bygningen var klar til de første nazistiske partikonventer. Strukturen blev revet ned i slutningen af 1950'erne, og i dag er der ingen spor tilbage af den.
Fra 1933 til 1938 Der blev afholdt årlige partikongresser i det nye kompleks, som blev en begivenhed, der kan sammenlignes med nutidens musik- eller sportsbegivenheder. Hundredtusindvis af tyskere kom til Nürnberg selv et par dage tidligere for at besøge byen, drikke øl og spise lokale pølser produceret her siden middelalderen. De fleste af stævnernes deltagere, og der var næsten en million af dem, overnattede på en campingplads, der ligger langt mod syd, hvoraf næsten intet er overlevet. Forholdene var ikke de mest hygiejniske eller behagelige, men bortset fra anonyme opsigelser om ledsagerne var der ingen, der officielt klagede.
Alle konventionerne havde et hovedtema. For eksempel udgangen i 1933 blev afholdt under sejrs banner og deltagerne fejrede afslutningen på Weimarrepublikken, og 1937 kongressen blev afholdt under banneret om at nedbringe arbejdsløsheden.
Igennem 1930'erne blev der arbejdet med udvidelsen af komplekset, men kun nogle af bygningerne stod færdige før aggressionen mod Polen. Krigens udbrud afbrød alle byggearbejder.
Det sidste af stævnerne under parolen Fred skulle afholdes 1939, men det blev aflyst den sidste dag i august, dagen før angrebet på vores land …
Nogle af bygningerne overlevede krigen, men nogle af dem blev revet ned efter 45.
Bygninger på skibakken
Ud over den førnævnte Hall og Tribune of Honor blev der bygget et par flere bygninger og strukturer i downhill-området, hvoraf nogle er beskrevet i dette afsnit.
Kongressalen (Ger. Kongresshalle)
Det majestætiske bygningsværk skulle være festens hovedsymbol Kongressalen (Ger. Kongresshalle)hvor alle stævner i det regerende NSDAP-parti skulle afholdes.
Arkitekten stod for udformningen af bygningen Ludwig Ruffder døde i 1934; hans arbejde blev videreført af hans søn Franz. Bygningen skulle efter den oprindelige plan være en kæmpe overdækket hal i form af en hestesko, omgivet af et kompleks med snesevis af værelser. Modelleret efter Roman Colosseum bygningen skal rumme op til 50 000 partimedlemmer og skulle være dobbelt så stor som dens originale. Ifølge projektet skulle der opføres en platform i midten af salen, hvorfra lederen selv ville tale med partiets aktivister.
Hjørnestenen til opførelsen af Kongressalen blev lagt ind 1935. Fra 1937 indtil krigens udbrud på byggepladsen 1.400 arbejdere arbejdede uafbrudt. Ikke alene var selve projektet ambitiøst, men også dets placering voldte store vanskeligheder. Et vådområde på den nordlige bred af søen Dutzendteich blev udvalgt til byggepladsen. For at sikre bygningens stabilitet skal fundamenter bestående af 20.000 smalle søjler. Selve basen har allerede brugt uanede ressourcer.
Krigens udbrud stoppede arbejdet. Indtil anden halvleg 1939 det var muligt at bygge en stor del af auditoriets hovedskal (uden tag) og de tilstødende bygninger. Den færdige struktur skulle være næsten høj 70 metermen nåede kun at komme op i højden 39 meter.
Efter krigens afslutning havde byens myndigheder forskellige ideer til at bruge den ufærdige bygning. Fx ville man rive den ned, men der var også ideer til at bruge den eksisterende del og bygge et indkøbscenter! Ingen gik med til en så bizar idé, og i dag er bygningen det største bevarede spor af Det Tredje Riges arkitektur.
Nogle af rummene er blevet til Dokumentationscenter for Nazipartiets samlingspladser (German Documentationszentrum Reichsparteitagsgelände) (beskrevet nedenfor) og Nürnberg Symfoniorkester har sit sæde. Den indre sal, der skulle tjene som auditorium, blev overladt til sig selv.
Vi kan komme ind i den indre hal gennem den smalle vej ved den østlige del af bygningen. Opmærksomhed! På stedet, lad os være forsigtige, turistbusser passerer den vej i ny og næ.
Zeppelin felt (tysk Zeppelinfeld)
Øst for søen Dutzendteich er der en kæmpe sø Zeppelin felt (tysk Zeppelinfeld)som har fået sit navn ind 1909 til ære for luftskibets landing på den. I dette område oprettede Nürnberg-myndighederne i 1920'erne en rekreativ park, hvoraf en del var det kommunale stadion, der stadig eksisterer i dag.
Efter at det nazistiske parti kom til magten, blev der skabt et næsten firkantet område, hvor der under konventionerne af 1933 og 1934 der var parader af partimedlemmer. I dag kaldes dette område for Zeppelin-feltet. Under stævnerne foran Hitler paraderede de også Wehrmacht-soldater og medlemmer af ungdomsarbejdstjenesten (tysk: Reichsarbeitsdienst).
Om år 1935-1937 på nordsiden af pladsen var bygget langt og næsten langt 360 meter tribune (tysk: Zeppelinhaupttribüne); i midten af hvilken der var en platform, hvorfra kommandanten talte. Der var et kæmpe hagekors på toppen. Tribunen designet af Speer blev bygget efter forbillede pergamonalteret også kendt som Zeus' store alter, hvis rekonstruktion kan ses i Pergamonmuseet på Museumsøen i Berlin.
Det adskilte Zeppelinfelt havde en rektangulær form med dimensioner 312 gange 285 meter. Det kunne næsten være der på et tidspunkt 200 tusind mennesker. På de tre andre sider var marken omgivet af mindre bevoksninger, hvoraf kun fundamentet har overlevet den dag i dag,
Under stævnet i 1937 forestillingen kaldte lysets katedral, Under hvilke 150 forlygter omkring området skinnede med en kraftig stråle opad.
20. april 1945 Amerikanske tropper generobrede byen fra de nazistiske styrker. To dage senere, på Zeppelin Field, var der en højtidelig erobringsparade, hvor fem amerikanske soldater modtog Æresmedalje, altså den højeste militærdekoration i USA. Efter ceremonien blev et enormt hagekors sprængt i luften, som var en symbolsk demonstration for verden, at det tredje riges æra var slut.
Hovedtribunen og den firkantede plads overlevede krigen og blev brugt af de udstationerede amerikanske tropper, inkl. som amerikansk fodboldbane. På begge sider af standpladsen var der en søjlegang, som kun blev afmonteret i 1967 af sikkerhedsmæssige årsager. Efter nogen tid blev to tårne i begge ender af strukturen også revet ned.
Vi kan frit gå ind i den bevarede del af standen og læse de beskrivende tavler på engelsk. Vi kan for eksempel nå stedet ved at gå rundt om søen Dutzendteich fra øst.
Området bruges i dag som racerbane.
City Stadium (Ger. Städtisches Stadion)
Bundesliga-klubbens stadion ligger ret tæt på Zeppelin-feltet 1. FC Nürnberg. Bygningen blev åbnet i 1928 og hed oprindeligt ganske enkelt City Stadium (Ger. Städtisches Stadion).
Fra 1933 anlægget var vært for møder i den tyske ungdom Hitlerjugend og sportsforestillinger.
I 70'erne af det forrige århundrede begyndte genopbygningen af stadion, og i de følgende år blev det moderniseret flere gange. I dag ligner bygningen ikke sin første version fra 1930'erne og har et navn Max-Morlock-Stadion. Det er en hyldest til Max Morlock, der tilbragte det meste af sin karriere som fodboldspiller i det lokale 1. FC Nürnberg.
Wielka Droga (Ger. Große Straße, Grosse Strasse)
Næsten bred fyrre meter og omkring to kilometer lang vejen skulle være stedet for Wehrmachts vigtigste militærparade.
Ruten går lige mod Nürnberg-slottet, som skulle symbolisere det tidligere store Første Riges forbindelse med det fornyede Tredje Rige.
Vejen eksisterer stadig i dag, og der finder forskellige begivenheder sted. I 2022 var en del af ruten genstand for renovering.
Tysk Stadion (tysk: Deutsches Stadion)
På den østlige side af Store Vej var der planlagt byggeri det største stadion i verdensom efter forudsætningerne skulle rumme ca 400.000 seere! Genstanden skulle formes som en hestesko af Fr. omkring 800 meter lang og 450 meter bred. Selve projektet anses for at være et af de bedste eksempler på nazistisk storhedsvanvid.
Byggeriet er officielt startet 9. juli 1937men indtil krigens udbrud blev der kun gravet fundamenter og et dybt hul. Efter krigen blev gruben oversvømmet, hvorfra den såkaldte Silver Lake (Ger. Silbersee).
Opmærksomhed! Efter krigen blev vandreservoiret brugt som en slags affaldsplads, hvor der blev hældt alle former for affald ud; vi må under ingen omstændigheder gå i eller røre ved vandet!
Leopold Hall (Ger. Luitpoldhalle)
Leopold Hall (Ger. Luitpoldhalle) blev etableret i 1906 med en udsigt til Udstilling af Kongeriget Bayern i art nouveau-stilen, som var populær på det tidspunkt. Udstillingen blev afholdt i Nürnberg i anledning af 100 års jubilæum for byens indlemmelse i Kongeriget Bayerns grænser. Indenfor blev maskiner og andet industrielt udstyr præsenteret.
Den oprindelige bygning var længe over toppen 180 meter og en hal 50 meter bredhvis interiør lignede en typisk München ølhal. I løbet af de følgende år blev der arrangeret forskellige arrangementer og arrangementer i Leopoldsalen.
I 1933 udvekslingen af den tidligere udstillingshal til NSDAP-konventionerne begyndte. Albert Speer stod for udformningen af ændringerne, og det første stævne i bygningen fandt sted et år efter arbejdets start. Efter genopbygningen kunne den endda være inde på én gang 16.000 mennesker.
I 1935 ikrafttrædelsen blev annonceret i Leopoldsalen Nürnberg-lovene.
Bygningen blev fuldstændig ødelagt under et af de første razziaer i byen natten til 28 den 29. august 1942. Fra den oprindelige hal har kun trappen, der fører til bygningen, overlevet den dag i dag.
En gåtur gennem de tidligere skiløjper
Til denne dag har ikke meget af de originale bygninger overlevet, men det tidligere afstamningskompleks er stadig det største område af overlevende nazistisk arkitektur. Kongressalens lokaler blev åbnet Dokumentationscenter for Nazipartiets samlingspladserOm hvilket vi skrev et par ord i et af de følgende afsnit.
Tre bygninger er i god stand:
- ufærdig skal Kongressalen,
- bevaret i sin oprindelige stand Hall of Heroes,
- Tribune kl Zeppelin Squarehvoraf en del blev demonteret efter krigen.
For de resterende bygninger er der bogstaveligt talt bevaret enkelte fragmenter/sten.
Der er informationstavler på engelsk i hele området, der beskriver de bygninger og områder, vi passerede, samt viser vores placering.
Det tager omkring to til tre timer at gå en afslappet tur gennem hele skråningen og se alle resterne (ikke inklusive et besøg på Dokumentationscenteret). Hvis vi vil undgå den nordlige del og Heltenes Hall, burde cirka halvanden time være nok.
Hvordan kommer man til stævneområdet? (opdateret september 2022)
Den nemmeste måde at komme til området Hala Kongresowa på er at bruge sporvogn nummer 8som afgår fra hovedbanegården (Nürnberg Hbf stop). Vi står af ved busstoppestedet Doku-Zentrum. Rejsetiden fra stationen er ca 12 minutter. Billetten kan købes i automaten ved busstoppestedet.
Stævnepladsen i dag
Efter krigen besluttede byens myndigheder at genoprette søen Dutzendteich og det omkringliggende område til indbyggerne. I dag er det et af de foretrukne feriesteder blandt de lokale. På stedet kan vi leje en båd og svømme i søen, gå eller jogge rundt eller gå på en af cafeerne. Nogle gange er det svært at tro, at for mindre end 100 år siden fandt en af de mest umenneskelige politiske formationer, verden kendte, sted her …
Omkostningerne ved at leje en båd (opdatering maj 2022):
- 30 minutter for 2 personer - € 8
- 30 minutter for 3 personer - € 10
- 30 minutter for 4 personer - € 12
- en time for 2 personer - € 12
- en time for 3 personer - € 14
- en time for 4 personer - € 16
Lej et SUP-bræt (Stand Up Paddling) i en time - 12 €
Dokumentationscenter for NSDAP-kongresområdet
I 2001, i værelser i en ufærdig bygning Kongressalenåbnet Dokumentationscenter for Nazipartiets kongresområder (tysk: Dokumentationszentrum Reichsparteitagsgelände). Museet præsenterer: Nazipartiets historie, Nürnberg-konventionerne og forbrydelser mod menneskeheden.
Indenfor finder du 19 tematiske udstillinger, der præsenterer bl.a.
- måden Adolf Hitler kom til magten på, hans historie og begyndelsen af partiet,
- historien om kuppet i München,
- historien og arkitekturen af Nürnberg skiløjperne,
- billeder af Nürnberg før og under stævnerne, som viser bl.a glade tyskere besøger byen og drikker øl,
- historien om Nürnberg-lovene, undertrykkelsen af mennesker af andre racer og religioner,
- afslutningen på det nazistiske parti og de efterfølgende Nürnbergprocesser.
Museets unikke værdi er fotos og multimedieplaner af skiløjperne, hvor vi kan se komplekset fra årene 1933-1938.
I slutningen af turen går vi ud til udsigtsplatformen over det åbne indre af kongreshallens Auditorium.
Beskrivelser i museet er kun på tysk, men til adgang vi modtager en lydguide på polsk uden ekstra beregning. Vi vil bruge ca to timerså længe vi beslutter os for at lytte til alle beskrivelser.
Museet er svært. Besøgende fra Polen kan ofte opleve vrede eller tristhed, og nogle af udstillingerne kan være svære at lytte til i deres helhed. Helheden præsenteres objektivt, selvom en stor del af udstillingen åbenbart præsenterer det tyske syn på nazistisk terror mod egne borgere, som skulle påvirke den manglende reelle modstand i en del af det tyske samfund.
Praktiske oplysninger (opdateret august 2022)
Indgangen til udstillingsområdet er placeret i bygningens nordøstlige hjørne Kongressalen på adressen Bayernstraße 110 (Bayernstrasse 110).
Entrépriser:
- Voksne - 6 €;
- Børn og studerende - 1,50 €.
Prisen inkluderer en audioguide på polsk.
Åbningstider:
- Mandag - fredag - 9:00 til 18:00;
- Lørdag - søndag - 10:00 til 18:00;
- Sidste adgang kl. 17.00.
Nürnbergprocesser, Justitspaladset (tysk Justizpalast) og værelse nummer 600
Efter krigen valgte de allierede Nürnberg som stedet, hvor han skulle mødes International Militærdomstol og hvor de andre sideprocesser skulle finde sted (de såkaldte Nürnbergprocesser). Det var på en måde et symbolsk budskab til Hitlers håndlangere gemt i samfundet – på det sted, hvor kongresserne fandt sted, ville den væltede regerings vigtigste skikkelser ende.
Domstolssædet blev valgt vest for den historiske gamle bydel Justitspaladset (Ger. Justizpalast)som ikke led under de allierede luftangreb. Retskomplekset blev bygget i 1909-1916 og udover de utallige "overflade"-rum havde den også et flercellet fængselsanlæg, hvor fanger og nogle vidner blev holdt tilbage under retssagen.
Retssager og afhøringer fandt sted i værelse nummer 600, som vi kan se på, så længe der ikke foregår en sag på en given dag.
Hovedsagen var rettet mod at retsforfølge de vigtigste krigsforbrydere og deres medarbejdere. Domstolen omfatter anklagere fra fire lande, der etablerer Den Internationale Militærdomstol: Frankrig, USA, Storbritannien og Rusland. Under retssagen forsøgte russiske anklagere at tilskrive Katyn-forbrydelserne den tyske side, men forfalskningen var for åbenlys, og konklusionen blev fuldstændig udeladt.
Retten har siddet siden 20. november 1945 til 1. oktober 1946. På 12 personer blev dømt til dødenhvoraf ti blev hængt 16. oktober 1946. Hermann Göring begik selvmord før fuldbyrdelsen af straffen, og Martin Bormann blev dømt in absentia, selvom han allerede var død under retssagen, men de allierede i 1946 de ledte stadig efter ham i live. Flere andre personer blev idømt fængselsstraffe, bl.a Albert Speer, arkitekten ansvarlig for skiområdekomplekset.
Efter at hovedprocessen var afsluttet, startede den 12 sideprocesser (de såkaldte Nürnbergprocesser) for amerikanske militærdomstole, der varede indtil 1949. I deres kursus blev læger, ansatte i virksomheder, der støtter krigsmaskinen, og advokater hver for sig prøvet. Også her blev mange mennesker dømt til døden ved hængning og livsvarigt fængsel.
I I 1950'erne ændrede klimaet sig i Tyskland. Og mens nogle dødsdomme blev eksekveret effektivt kort efter dommens afsigelse, blev nogle lange fængselsstraffe væsentligt forkortet i de følgende år – i nogle tilfælde endda fra livsvarigt fængsel til 10 år. Der har også været sager om at erstatte dødsstraffen med 10 og 15 års fængselsdomme.
Besøg af Justice Palace - Mindesmærke for Nürnbergprocesserne
På tredje sal i Retfærdighedspaladset blev der skabt en særudstilling helliget Nürnberg-processerne - Minde om Nürnbergprocesserne (tysk Memorium Nürnberger Prozesse). Den største del af udstillingen beskriver årene 1945-1949, men også Adolf Hitlers og hans partis begyndelse, krigstiderne og perioden efter retssagernes afslutning.
Udover tekstmaterialer indeholder udstillingen også nogle artefakter fra selve processerne, bl.a de originale bænke eller den kiste, hvori beviserne blev opbevaret.
Beskrivelser på stedet er kun på tysk, men ved indgangen modtager vi en gratis audioguide på polsk. Det er bedst at planlægge omkring to timer til dit besøg; længden af materialet på polsk er imponerende.
Retssager finder stadig sted i værelse 600, men hvis det er gratis vil vi også kunne se på det. Selvom lokalet er optaget, kan vi se på det fra udstillingsplanet gennem et af de små vinduer. Fra vinduerne vil vi også kunne se på resterne af fængslet og den tidligere vandregård.
Praktiske oplysninger (opdateret august 2022)
Entrépriser:
- Voksne - 6 €;
- Børn og teenagere - € 1,50.
Efter at have betalt 3 €, modtager vi en dagsbillet, som vi også kan bruge på andre museer, der administreres af byen.
På lørdage kl. 14.00 er der engelsksprogede guidede ture mod et ekstra gebyr på € 3.
Adgangsdage og tidspunkter:
- Udstillingen på Justitspaladset er åben hver dag undtagen tirsdage.
- Sommersæson (fra 1. april til 31. oktober):
- hverdage - fra 9:00 til 18:00;
- weekender - fra 10:00 til 18:00;
- I andre måneder er udstillingen åben fra 10.00 til 18.00.
Køre:
Vi kan komme til Justitspaladset med metrolinje U1. Vi står af ved stationen Bärenschanzehvorfra vi stadig har flere hundrede meter tilbage.
