Rejst i højden 1131 m Apollon tempel (græsk: Ναός Επικουρίου Απόλλωνος) i Bassaj det er den bedst bevarede antikke religiøse bygning på Peloponnes.
Strukturen blev bygget uden for alfarvej i de golde bjerge i det vestlige Arcadia. Navnet Bassaj er afledt af et gammelt græsk ord bassai betyder en kløft og refererer direkte til det omgivende landskab.
Apollontemplet anses for at være et af de vigtigste eksempler på græsk klassisk arkitektur. Vi kan endda støde på et kaldenavn Peloponnesisk Parthenon. Dette blev værdsat af UNESCO ved at gå ind i monumentet 1986 på Verdensarvsliste.
Historie
Grundlæggerne af Apollo Epikurios helligdom var indbyggerne i den arkadiske by Figaleiahvis ruiner er ca 13 km fra templet. De ønskede at takke deres værge for at hjælpe med at generobre territoriet fra spartanerne (7. århundrede f.Kr). Kaldenavn Epikurios (midtbanespiller) ment i dette tilfælde støtte i krigens strabadser. I området for det arkæologiske område er resterne af det oprindelige tempel, som blev bygget ind 7. århundrede f.Kr og blev genopbygget mindst to gange i de næste to århundreder.
Bygningen, der er bevaret til i dag, stammer fra den klassiske periode, hvor indbyggerne tilbad deres værge (under samme kaldenavn) som støtte i kampen mod sygdommenfordi det var hans guddommelige indgreb, de tilskrev nederlaget for den dødelige pest, der hjemsøgte byen fra 429 til 427 B.C.E.
I taknemmelighed rejste de et nyt, imponerende tempel til ham. Ifølge den levende v 2. århundrede e.Kr geograf Pausanias det blev bygget efter arkitektens tegning Iktinos i år 420-400 f.Kr
Bygningen blev også brugt i den hellenistiske og romerske periode, hvorefter den blev forladt og langsomt faldt i ruiner.
Arkitektur
Selvom Apollon-templet stammer fra den klassiske periode, har det flere arkaiske træk, og vi kan også finde attributter, der er typiske for den traditionelle sakrale arkitektur i Arcadia.
Bygningen blev bygget på plan af doriske peripteros med en størrelse på 6 gange 15 søjler (mens "standarden" for tiden var forholdet 6 til 13) og blev opført på en særligt forberedt stenterrasse. Orientering langs nord-syd-aksen er også usædvanlig. Det var en sjældenhed i græsk religiøs arkitektur, men måtte knyttes til lokale traditioner, da mange andre arkadiske templer heller ikke følger den almindeligt accepterede øst-vest orientering.
Dets unikke karakter er også bevist af det faktum, at alle var til stede i den tre græske arkitektoniske ordener: dorisk, jonisk og korintisk. Det er det i hvert fald den første (ældste) af de kendte bygninger, som brugte den sidste af disse.
Det vigtigste byggemateriale var grå lokal kalksten. Marmor blev kun brugt i dele af taget, hoveder i den indre celle og udskårne metoper (bas-relieffer, der dekorerede frisen).
Etablissementets mest dekorative element var Ionisk frise pryder den indre celle sandsynligvis lavet af Pajonius af Mende (skaber af den berømte marmorstatue af Nike of Olympia). Det var ca 23 m og bestod af 23 metop. Tolv af dem var imaginære krige mellem grækerne og amazonerne (amazonomachy)mens resten fokuserede på sammenstødene kentaurer med Lapiths (centauromachia).
Apollons tempel i dag
Templet i Bassaj led en skæbne svarende til Akropolis i Athen. I begyndelsen XIX århundrede det blev udforsket af udenlandske arkæologer, der tog til deres hjemlande (eller blot solgte) de mest værdifulde arkitektoniske dekorationer. Vi vil se de tidligere beskrevne metoper (sammen med Akropolis-kuglerne) i dag på British Museum i London.
Fra de notater, som forskerne har efterladt, ved vi, at cellen blev fundet inde det ældste korintiske sprænghoved. Desværre blev den stjålet og tabt.
Cellaen og en stor del af søjlegangen har overlevet til den oprindelige bygning i god stand. På grund af de barske vejrforhold i bjergene blev monumentet dækket af en særlig membran. Til gengæld blev søjlerne sikret og forstærket med understøtninger og metalstænger.
Sightseeing
Apollontemplet er blevet åbnet for offentligheden. Vi skal dog tage hensyn at vi på grund af den beskyttende hinde ikke vil kunne se den i al sin pragt. Vi kan dog gå ind i det monumentale "telt" og se det fra begge ydersider og til dels også fra siderne.
Vi mangler kun ca 15 minutter. Rundt om templet er der små rester af helligdommens nabobygninger.
Oplysninger om entrépriser samt åbningsdage og -tider kan findes på det græske kulturministeriums officielle hjemmeside. (Opmærksomhed! Lejlighedsvis er opdateringer til denne side lidt glatte.)
Køre
Parkeringspladsen ligger lige ved vej nr. 76. Koordinater: 37.429773, 21.900955.
Parkeringspladsen er mindre end 200 m fra templet og stien fører lidt op ad bakke. I tilfælde af regnvejr er det værd at have gode sko for ikke at glide.
Monumentet ligger i bjergene, så adgangen, afhængigt af vejrforholdene og hvor vi kommer fra, kan være lidt svære for os. Vi gik bl.a gennem et stykke af en uplejet grusvej og gennem bebyggelser med veje, der kun huser ét køretøj, og på et tidspunkt var ruten spærret i et langt øjeblik af … en flok geder. Men disse er attraktioner inkluderet i at besøge bjerget, afsondrede hjørner af Peloponnes.
Det er dog bestemt værd at planlægge dagen, så du ikke behøver at komme tilbage efter mørkets frembrud.