Røde Canyon det handler om 200 meter en sprække hugget af strømmende vand i den røde sandsten i Eilat-bjergene. Denne formation er der cirka 20 kilometer fra Eilat centrum, bogstaveligt talt på grænsen til Egypten, og det er et ideelt sted for en kort tur for selv moderat aktive turister - også med børn.
Besøg Red Canyon
Indgang til kløften det er gratis. (pr. december 2022) Mens vi krydser canyonen, venter der os endnu et par vanskelige øjeblikke, det er derfor det er godt at have passende fodtøj på og et mere sporty outfit.
Vi starter turen ved parkeringspladsen (geografisk placering: 29.681145, 34.875508)ved siden af er der en tavle med et kort over vandreruter og en container, hvorfra vi skulle kunne downloade et kort i en printet version. Efter vores mening er det værd at bestige bakken på den østlige side af parkeringspladsen og tage et kig på panoramaet af området, før du går til Red Canyon eller efter retur.
Fra parkeringspladsen følger vi den grønne rute mod nord. Vi har ca 800 meter snoede rute, der går lidt ned. Den første del er forholdsvis lige, men overfladen er sandet og stenet, og den er ikke særlig behagelig at gå. Vi når turens hovedpunkt, det vil sige den indsnævre kløft på cirka 15 minutter.
Indgangen til kløften genkendt uden større problemer. Desværre er ruten gennem en hul sprække kun godt 500 meter, hvoraf kun de sidste ca 200 meter den kaldes Red Canyon.
Ruten, der fører til canyonen, burde ikke være svær for turister i god fysisk form, men den er heller ikke særlig nem. Undervejs er der nedkørsler på den hængende metaltrappe, og en lille del af ruten går langs væggen og vi skal bruge håndtagene. Et sted var det svært for os at presse os igennem med en stor rygsæk. Vi afslutter hoveddelen af turen på cirka 25 minutter, inklusive tid til at tage en masse billeder.
Vores indtryk af selve canyonen er meget positive. To ting svigtede os en smule. Først er væggene fyldt med turistindgraverede signaturer, der ødelægger effekten. Og vi får ikke det hånende argument om, at der allerede i forhistorisk tid dukkede klippeindskrifter op i dette område. Det andet spørgsmål er farverne - vi var i december kl. 8.00 og senere før kl. 11.00, hvor solen endnu ikke var direkte over canyonen. Sandsynligvis af denne grund lignede farven på væggene ikke farven på de billeder, der var tilgængelige på nettet (eller billederne blev kraftigt justeret).
Der er tre måder at vende tilbage til parkeringspladsen på: Vi kan blot gå tilbage ad den grønne rute, følge den sorte rute, der fører over canyonen, eller gå en længere tur med en kombination af ruter: grøn, sort og rød.
Den første løsning er den enkleste – vi går bare som vi kom, men i den modsatte retning.
At vende tilbage via den sorte rute er bestemt sværere og vi råder dig til nøje at vurdere dine muligheder, før du beslutter dig for det. Den sorte rute begynder lige bag kløften og er markeret med et tydeligt skilt.
Begyndelsen af ruten kræver, at du går ad en smal bane ved siden af væggen og holder dig til små håndtag for derefter at klatre op ved hjælp af rækværket. Så skal vi gå et stykke gennem en meget smal passage. Kun anden halvdel af den sorte rute er mindre belastende og fører ad en forholdsvis bred bane. Efter vores mening kan den sorte rute være almindelig farligt for uerfarne turister. For os var det vigtigste problem de meget smalle strækninger af ruten.
Hvis vi ikke føler os stærke nok, er det bedre at give slip på den sorte rute og vende tilbage til den grønne rute. Det er dog ikke værd at give slip på et kig på kløften fra oven. Efter at være vendt tilbage ad den grønne rute til indgangen til kløften, kan vi gå op på den nemmere del af den sorte rute og se på de fantastiske former, som er skåret af naturen.
Uanset den valgte mulighed, hele turen (tæller fra parkeringspladsen) bør tage os højst to timer.
Den sidste mulighed for at vende tilbage til parkeringspladsen er at starte en 2-timers gåtur med en kombination af grønne, sorte og røde ruter. Denne mulighed har en fælde - behovet for at klatre til toppen på et højt "vandfald af sten", hvor vi også skal bruge håndtagene. Hele ruten kan være lidt trættende, og at klatre til toppen af "vandfaldet" kan ikke anbefales til nogen, der frygter højder. Indsatsen kan kompensere os for panoramaet over området.
Hvis vi beslutter os for at tage en længere rute, efter at have forladt kløften, følger vi blot den grønne rute, som fører ind i en bred kløft. Efter cirka halvanden kilometer drejer vi ind på den sorte rute, som vi begynder at klatre let opad, så vi efter ca. 700 meter komme til det førnævnte vandfald. Efter at være nået toppen går vi lidt mere ad den sorte rute for at dreje ind på den røde rute, som fører os til parkeringspladsen.
Alle afsnit er meget godt markeret, og det er umuligt at gå glip af dem. Hvis vi ikke drejer til den sorte rute på det rigtige sted, kan vi gå den grønne rute i mange kilometer.
Hvilke tidspunkter er de bedste at besøge Red Canyon
Vi besøgte Red Canyon to gange i december – ca 8:00 og før 11:00. Den største forskel var antallet af turister - om morgenen var vi alene, før klokken 11:00 var der allerede mange mennesker. Det var stadig koldt klokken 8.00 i december. Farverne var ens, fordi solen på det tidspunkt stadig var skjult bag bakken.
Det forekommer os, at hvis vi ønsker at gå en længere tur, er det bedre at komme om morgenen, før varmen begynder. Men hvis du holder af farver, er det nok bedre at komme midt på dagen.
Opmærksomhed!
- Om sommeren når temperaturen 45 ° i løbet af dagen i ørkenen. I sommersæsonen foreslår vi at tage meget vand og tage afsted lidt tidligere,
- Hvis du planlægger at komme i anden halvdel af dagen, så tjek solnedgangstiden for ikke at blive på ruten efter mørkets frembrud.
Hvordan kommer man til Red Canyon?
Til Red Canyon den mest bekvemme måde at komme dertil i bil, men det er også muligt at komme dertil med offentlig transport, blaffe, bus med en tur eller eventuelt på cykel (kun for aktive cyklister, ruten fra byen går højt op ad bakken). Uanset valg af transportmiddel, så husk det det er usandsynligt, at vi fanger et mobilnetværk på stedet og vi burde have en indledende plan for tilbagevenden på plads. Selve canyonen ligger i ørkenen, og chancerne for at fange en taxa er små eller ingen.
Hvordan kommer man til Red Canyon i bil fra Eilat?
Red Canyon er i nærheden rute nummer 12som strækker sig direkte på grænsen til Egypten. Den første del af vejen efter at have forladt Eilat fører ad snoede bjergstier, men er let at køre.
Når vi bevæger os fra centrum af Eilat, efter mere end 20 kilometer, vil vi se et rektangulært skilt med 6 linjer tekst: Red Canyon + en linje med et hebraisk navn + en linje med et arabisk navn, og under den gamle patruljerute + en linje med et hebraisk navn + en linje med et arabisk navn, efterfulgt af en udgang mod canyon. Geografisk placering af afkørslen: 29.669021, 34.870408.
Ved skiltet drejer vi til højre og kører ad den sandede og stenede rute i lidt over en kilometer. For enden af vejen ligger der en parkeringsplads og venter på os, hvorfra vi går til fods. Vejen er måske ikke perfekt, men enhver bil burde kunne klare det.
Hvordan kommer man til Red Canyon med offentlig transport?
Vi opdaterede information om offentlig transport den 15. december 2022. Vi foreslår, at du inden ankomst tjekker på hjemmesiden eller direkte ved billetkontoret/informationsskranken på busstationen for at se, om Egged-bussen stadig holder ved stoppestedet ved siden af Red Canyon.
Vi kan også komme til Red Canyon med offentlig transport. Buslinjen stopper ved selve udgangen til canyonen 392 virksomheder Eggedsom afgår fra hovedbusstationen. Det er en intercitybus, der kører til byen Beer Sheva, så vi skal ikke blive overrasket over synet af f.eks. unge soldater og kvindelige soldater med lange våben. På denne side finder du hele ruten for linje 392. Vores stop er Hevel Eilot - The Red Canyon 12.
Rejsetiden fra stationen er ca Tyve minutter. Husk at stoppestedet er omkring 1,5 km væk fra parkeringspladsen (som er begyndelsen på ruten, der fører til kløften). Vi gennemfører denne rute på cirka 20 minutter. Vejen har en let nedadgående hældning, men er let at gå. Hvis vores mål kun er at krydse canyonen og vende tilbage, så vi er tilbage ved busstoppestedet om mindre end 3 timer.
Envejsprisen er 16 NIS. Vi kan købe billetten i billetkontoret eller hos chaufføren. I weekender og i højsæsonen kan der være problemer med sædet, så det er bedre at tage afsted hurtigst muligt eller købe en billet på forhånd i billetkontoret.
Hvis vi købte en billet i billetkontoret, er det bedst at fortælle chaufføren, hvor vi skal hen umiddelbart efter at have gået ombord på bussen, takket være det, han skal stoppe sig selv ved det passende stop. Ellers skal vi holde øje med ruten og trykke på Stop-knappen et øjeblik tidligere.
Inden vi tager afsted, bør vi skrive timerne for returbusserne ned. I december 2022 blev køreplanen ikke vist ved stoppestedet. En anden mulighed for at vende tilbage er at bede andre turister på parkeringspladsen om et lift – det burde ikke være et stort problem (så længe vi ankommer på populære tidspunkter).
