Kometer er ligesom asteroider små himmellegemer, der kredser om solen. Men i modsætning til asteroider er kometer for det meste lavet af frossen ammoniak, metan eller vand og indeholder kun små mængder stenmateriale.
1. Ordet "komet" kommer fra det latinske "cometes", som igen kommer fra det græske "cometes", der betyder "langhåret".
2. Komethaler kan være over 1 million km lange.
3. Mark Twain blev født den dag, kometen Halley fløj tæt på jorden.
4. Efter 11 år i rummet blev Rosetta-rumfartøjet bevidst smadret mod en komet for at give nærbilleder.
5. I 2011 opdagede forskerne også, at vand i en komet har næsten samme kemiske sammensætning som vand i Jordens oceaner – hvilket tyder på, at kometer kan have bragt vand tilbage til Jorden for milliarder af år siden.
6. Kometens kerne er lavet af is og stenmateriale og har en diameter på flere hundrede meter til 100 km.
7. I 1999 prøvede NASA med succes en komet. Prøverne indeholdt beviser for flydende vand, selvom forskerne konkluderede, at kometer aldrig bliver varme nok til at smelte den is, de kan bære.
8. Kometer kunne have bragt Jorden til live og fyldt vores oceaner. I 2009 tog en NASA-rumsonde en prøve fra Comet Wild-2 og fandt ud af, at den indeholdt aminosyren glycin - en vigtig byggesten for livet.
9. Når en komet opvarmes af Solen, begynder dens is at sublimere. En blanding af iskrystaller og støv blæses fra kometens kerne i solvinden og danner et par haler. Halen er det, vi normalt ser, når vi ser kometer fra Jorden.
10. Nogle forskere mener, at kometer oprindeligt kan have bragt nogle af de vand og organiske molekyler tilbage til Jorden, som nu udgør livet her.
11. Jupiter er en "rumstøvsuger". Dens gravitationspåvirkning får kometer og asteroider til at støde sammen på dens overflader. Jupiters indflydelseshastighed er omkring 2.000-8.000 gange Jordens. Uden Jupiter ville sandsynligheden for asteroidekollisioner med planeter i solsystemet være meget større.
12. Kometer har to haler – ikke én. Når kometer nærmer sig solen, fejer solvinden og solens magnetfelt partiklerne til haler, der strækker sig bag kometens hoved. Støvpartikler danner en buet hale.
13. Kometer kredser om solen, men de fleste af dem menes at bebo et område kendt som Oort-skyen, langt ud over Plutos kredsløb. Lejlighedsvis passerer kometen gennem det indre solsystem. Nogle gør det regelmæssigt, andre kun en gang hvert par århundreder.
14. Kometer kredser om solen i elliptiske baner – ligesom planeter. Imidlertid er kometens vej langt mere elliptisk end nogen anden planet.
15. Vi kan se mange kometer med det blotte øje, når de passerer tæt på solen, fordi deres haler reflekterer sollys og endda gløder på grund af den energi, de absorberer fra solen. De fleste kometer er dog for små eller svage til at kunne ses uden et teleskop.
16. Kometer kommer i flere kategorier. De mest populære af disse er periodiske og ikke-periodiske kometer.
17. Periodiske kometer eller kortperiodekometer er generelt defineret som havende omløbsperioder på mindre end 200 år.
18. Kometens kerne er som en snavset snekugle. Kometens kerne består af is, støv og sten – rester af solsystemet, der blev dannet for 4,6 milliarder år siden. Kometkerner er blandt de mørkeste objekter i solsystemet og reflekterer kun fire procent af lyset.
19. Det første "billede" af kometen Halley kan ses på Bayeux-tapetet, som sandsynligvis blev færdiggjort i 1077.
20. En komet, der udskiller alkohol og sukker i halen, blev opdaget i 2014.
21. Kometer kan ramme vores planet – og det har de allerede gjort. Forskning tyder på, at kometen styrtede ned i Sahara-ørkenen for omkring 28 millioner år siden.
22. Kometer efterlader spor af affald, der kan føre til meteorregn på Jorden. For eksempel finder Perseid-meteorregn sted hvert år mellem den 9. og 13. august, når Jorden passerer gennem Swift-Tuttle-kometens kredsløb.
23. I 1909 troede nogle, at Halleys komet ville forårsage en enorm eksplosion eller opsluge verden i lattergas. Andre nød bare at se kometen.
24. Det nærmeste punkt i en komets kredsløb til solen kaldes "perihelium". Det fjerneste punkt kaldes "aphelion".