Græshoppen er et af de dejligste insekter, vi har kontakt med, udødeliggjort i eventyr og eventyr. Det er et orthoptera-insekt, som vi teknisk set kalder en springende græshoppe.
Græshoppen optrådte i det polske eventyr om bien Maja, såvel som i eventyrene om Æsop og La Fonatine. Det er et symbol på hensynsløshed, ubekymret og at leve i nuet.
Når græshopper gnider bagbenene mod dækslerne, frembringes en karakteristisk lyd, som vi umiddelbart kan genkende. Så vi beskæftiger os oftere med ponyernes "musik" end med hestene selv.
Græshopper har en cylindrisk krop, og deres antenner er længere end hele maven. Deres høreorganer er placeret på skinnebenene på deres forben, de har store øjne og et usædvanligt stærkt mundstykke.
Græshopper er altædende, men deres rovdyrs natur bestemmer deres menu, så de foretrækker at jage andre insekter. Hvis de ikke har mulighed for at få noget protein i form af andre insekter, vælger de de planter, de har til rådighed.
Heste elsker græsarealer, så de lever oftest på marker, skove og haver. På grund af deres usædvanlige struktur kan de hoppe meget højt.
Græshopper har et stridulationsapparat, som er et stemmeorgan. Det virker ved at gnide to dele af kroppen sammen med den rigtige frekvens. Hannen tiltrækker hunnen med lyde på denne måde.
For noget tid siden vakte de indkommende billeder af lyserøde græshopper en sensation i insektelskeres verden. Fænomenet erytrisme, dvs. overdreven rødme af kroppen, er ansvarlig for deres smukke farve. Denne mutation skyldes et recessivt gen, ligesom albinisme.
Når hunnen charmeres af hannens musik, parrer de sig imellem dem. Æggene lægges på muldjorden, og unge græshopper klækkes om foråret.
Forskere har fundet ud af, at græshopper, ligesom nogle mennesker, spiser mere, når de er stressede. Så rækker de ud efter planter, der er rige på kulhydrater.
Græshopper er en delikatesse for mange fisk, og derfor bruger lystfiskere ofte kunstige græshopper som lokkemad, hvilket øger deres chancer for at fange en god fangst.