Słupsk er et af de steder, der positivt kan overraske turister, der besøger dem. Byen kan prale af et stort antal monumenter og attraktioner. Blandt dem er: gotiske porte, en af de ældste møller i Polen, et museum på Pommerske hertugers slot hvis den største samling af Witkacys kunstværker i Polen. En flod løber gennem centrum af byen Słupia.
Med en liste over de vigtigste attraktioner i Słupsk er det umuligt ikke at nævne de charmerende vægmalerier, der dekorerer portene og facaderne i den gamle bydel, såvel som sporet af Lykkebjørn. At gå igennem det kan være meget sjovt, og ikke kun for de yngste besøgende.
En kort historie om byen
Byens historie begyndte i ottende århundrededa en befæstet by blev bygget på en af bakkerne. Det blev skabt ved udfletningen af Słupia-floden, fra som i øvrigt er afledt af navnet Słupsk. Denne fæstning eksisterede indtil XIII århundrede og der er ingen spor af det længere. Det var nok, hvor det står i dag kirken St. Otto - opkaldt efter Otto af Bambergder ankom 1124 i Vestpommern med den mission at kristne disse lande.
BILLEDER: 1. vægmaleri; 2. Pommerske Hertuges Slot; 3. Mølleporten.
Słupsk modtog byrettigheder (i henhold til Lubeck-loven) fra hertugen af Gdańsk Świętopejka II i 1265. Kort efter blev klostre af Norbertinersøstrene og Dominikanerbrødrene etableret. Efter døden af den sidste hertug af Gdańsk Pommern Mściwoja II i 1294 Słupsk på 14 år indlemmet inden for Republikken Polens grænser. I 1307som følge af forræderiet af den pommerske Święc-familie blev regionen overtaget af brandenburgerne, som 1310 de flyttede byen. Kun 7 år senere skiftede Słupsk de nationale farver igen, denne gang med hænderne Vestpommerns fyrster. Han bragte yderligere ændringer i den nationale identitet til indbyggerne 1329da byen på grund af økonomiske problemer blev udlejet til Den Tyske Orden i en periode på 12 år.
Gælden blev købt af prinsen og udnyttede den generøse støtte fra bybefolkningen og de vigtigste byherrer Bogusław V. Den samme lineal v 1368 han gav byen et møntprivilegium, som gjorde det muligt at oprette et selvstændigt Hertugdømmet Słupsk (med Słupsk som fyrstebolig).
I 1525 der udbrød blodige religiøse optøjer i byen. Beboere, der støttede reformationen, røvede og ødelagde katolske kirker, og præster og munke måtte skynde sig ud af byen.
I XVI århundrede ved Mølleøen blev bygget Pommerske hertugers slot, i første omgang som forsvarsbolig, derefter som renæssancebolig.
BILLEDER: 1. Skulpturen "Åbent Hoved" - Jan Stanisław Wojchiechowski; 2. Bogusław X det store monument foran Pommerns hertugslot.
Słupsk var under Gryfit-dynastiets styre indtil hertugdømmet Pommerns fald, som fulgte efter 13-årskrigen. Den østlige del af Vestpommern, inklusive Słupsk, faldt til Brandenburg.
Fra 1653 indtil slutningen af Anden Verdenskrig lå byen inden for de tyske grænser (under navnet Stolp).
Słupsk blev et sted med blodige kampe under Napoleonskrigene. Polske styrker begyndte en belejring 18. februar 1807, pådrage sig store tab, men til sidst erobre byen. Blodige slagsmål fandt sted bl.a ved Mølleporten. Kun én af de faldne polakker kendes ved navn og efternavn, dette Bonawentura Jezierski.
BILLEDER: Udsigt over bygningen med vægmaleriet på den første Słupczan-plads.
I XIX århundrede Słupsk er blevet en af de rigeste og hurtigst voksende byer i regionen. Dengang blev der etableret fabrikker og bryggerier, og også håndværkere var aktive. Nygotiske bygninger, som det nye rådhus eller posthus, minder om storhedstiden.
Enden på historiske bygninger faldt på marts 1945. Den Røde Hær satte skruppelløst ild til bygningerne i den gamle bydel, hvilket resulterede i, at det meste af det historiske byvæv forsvandt fra jordens overflade. Efter krigen blev byen en del af Polen. Nogle af bygningerne blev genopbygget, men den gamle bydel mistede for altid sin historiske karakter.
Hvordan besøger man Słupsk?
Den historiske og turistmæssige del af Słupsk er så lille, at der er stille vi kan kun bevæge os på den til fods.
De historiske bygninger i den sydøstlige del af den gamle bydel blev bygget Museum for Centralpommernbestående af to (særskilt billet) virksomheder:
- historisk museum i Pommerske hertugers slot og den etnografiske udstilling i Slotsmølle,
- kunstgalleri med værker Stanisław Ignacy Witkiewicz i restaureret Den Hvide Szpicle.
En anden betalt attraktion er muligheden rundvisninger på rådhuset. Under turen kommer du ind på observationsdækket, med som byder på udsigt over byen og det omkringliggende område.
Det er bedst at planlægge en hel dag for at besøge alle de vigtigste monumenter og attraktioner i Słupsk.
Kommer vi til Słupsk i bil, er det praktisk at efterlade bilen på den store parkeringsplads foran rådhuset. Husk blot, at der er betalingsparkeringszone i byen fra mandag til fredag. Du kan finde mere information her.
Słupsk: attraktioner, monumenter, interessante steder
Pommerske hertugers slot
Słupsk-slottets begyndelse går tilbage Første halvdel af det fjortende århundrede. Den første defensive struktur blev grundlagt af den pommerske hertug Bogusław X hedder Storehvis monument står i slotsgården. Den oprindelige bygning var meget mere beskeden end i dag - den bestod af en en-etages slotsfløj og et tilstødende tårn.
Først i slutningen af århundredet, på initiativ af den pommerske hertug Jan Fryderyk (kaldes på skift Stærk), blev slottet udvidet med et niveau, samtidig med at det blev ombygget til en typisk renæssanceresidens. Arkitekten stod for designet William Zacharias Italus, som blev berømt for genopbygningen af slottet i Szczecin.
I XVII århundrede slottet fungerede som enkens bolig. Først opholdt sig Jan Fryderyks enke der Erdmut, og efter sin død flyttede prinsessen til Słupsk Anna, den sidste repræsentant for Griffin-dynastiet.
Efter Annas død og hendes arving (søn Ernest Bogusław), faldt slottet i hænderne på den brandenburgske kurfyrst, hvorved det meste af det værdifulde udstyr blev ført til Berlin. I de følgende århundreder mistede boligen gradvist sin betydning og tjente til sidst som mindre hæderlige funktioner som et lager af salt eller korn.
De pommerske hertugers slot led meget under Anden Verdenskrig. I slutningen af 1950'erne blev 1965 genopbygning af anlægget. Desværre har ingen dokumentation overlevet krigen, på grundlag af hvilken detaljerne i facadens arkitektoniske detaljer kunne genskabes - af denne grund måtte de ansvarlige for genopbygningen følge slottet i Stettin, som allerede nævnt.
I øjeblikket er der i slottets kamre holdt monumenter, der skildrer byens og det centrale Pommerns historie.
Museum i Pommerns hertugslot
En samling udstillet på slottet Museum for Centralpommern det bør tilfredsstille alle turister, der ønsker at fordybe sig i byens og regionens historie. Regionsudstillingen er placeret i stueetagen og første sal. Anden sal huser en yderst interessant samling … bestik. Det er værd at planlægge i det mindste for et roligt besøg på museet 75-90 minutter.
Der er to udstillinger i stueetagen. Den første hedder "Pommerske hertugers skatte". Det er domineret af gravpladserne for den sidste repræsentant for hertugindens Griffin-familie Anna de Croy og hendes søn Ernest Bogusław. Udstillingerne omfatter: rigt dekorerede tinsarkofager, begravelsesbannere af Anna eller tøj og genstande taget fra deres grave.
Vi vil også se i dette rum Darłowos sølvalter med bibelske scener af fyrstens grundlæggelse Filip II og en rigt dekoreret kakkelovn.
Den anden udstilling fokuserer på Słupsks historie. Udstillingen var opdelt tematisk og præsenterede mange aspekter af byens funktion: fra hellige bygninger, over håndværkere og bymyndigheder, til beboernes hverdag. Udstillingen er overraskende mangfoldig - blandt genstandene kan vi blandt andet se: et spildevandsrør i træ fra XVI århundrede, urskiver fra det gamle rådhus, en skulptur fra det ikke-eksisterende kapel St. Ånds- eller byvedtægter fra første halvår XVII århundrede. Mange af genstandene refererer til de laug, der opererer i byen. Prikken over i'et er en samling af arkivfotos og postkort.
Første sal er helt optaget af udstillingen med titlen Gammel kunst fra Pommern fra det 14. til det 18. århundrede. De fleste af udstillingerne kommer fra områderne i Centralpommern (fra nærheden af Słupsk, Darłowo, Koszalin og Kołobrzeg). Nogle af kunstværkerne var hentet fra vest - førhen udsmykkede de aristokratiets hertugbolig og paladser. Mange af genstandene kan tiltrække opmærksomhed i længere tid.
Under turen vil vi blandt andet se:
- samlinger Pommersk gotisk skulptur (flere dusin genstande),
- numismatisk samling (som inkluderer stemplet efter 992 denaren Bolesław den Modige, som nok er den ældste polske mønt) - disse er skattene af Garska og Włynkow,
- rigt dekorerede skabe og ure,
- billeder,
- sejlskibsmodeller,
- flamske gobeliner,
- porcelænsprodukter produceret i Berlin og Meissen,
- farverige tallerkener lavet i Venedig,
- møbler (herunder lænestole fra det 18. århundrede med Gdańsks våbenskjold),
- og meget meget mere.
En vildt interessant udstilling venter på besøgende på anden sal. I to rum er der flere hundrede eksempler på bestik (skeer, skeer, gafler eller knive) produceret på tyske, polske, franske og engelske fabrikker. Hver af genstandene var normalt kun forbundet med ét produkt - og vi må ærligt indrømme - brugen af mange af dem ville vi ikke have gættet i vores liv!
Det sidste element på turen er riddersalen, hvor vi vil se gobeliner, der skildrer begivenheder i Polens og Pommerns historie. Deres forfatter er Helena Gałkowska.
Fra Riddersalen kan vi gå til de lokaler, hvor der arrangeres midlertidige udstillinger.
Udsigtstårn
Når vi besøger slottet i sommersæsonen, kan vi bestige slotstårnet, hvorfra der er udsigt til det omkringliggende område. Tårnet betales yderligere.
Indgangen til tårnene er placeret i Riddersalen. Det fører til observationsdækket 147 trin.
Opmærksomhed! Tårnet er lukket, så længe coronavirus-pandemien varer.
Slotsmølle
Overfor slottet er der et unikt teknisk monument i Polen - Slotsmølle - at være et af de ældste industrianlæg i Polen. Bygningen er opført i første halvdel af det fjortende århundrede, længe før naboslottet. Møllen udfyldte sin oprindelige funktion allerede i de første år efter krigen, hvor korn blev malet til mel der.
Interessant nok troede man i lang tid, at møllen først blev bygget XIX århundrede. Først efter at facaden var blevet smedet, blev fundet fragmenter af gotisk og renæssancefinersom afslørede hans sande alder. I 1960'erne blev der iværksat et ambitiøst projekt for at genoprette møllen til sin historiske form.
I dag huser møllen en filial af Museum of Middle Pomerania (den har en fælles billet med Pommerns hertugslot). Der er en permanent etnografisk og folkelig udstilling på de to første niveauer og midlertidige udstillinger på tredje niveau.
Udstillingerne er opdelt i to grupper. Den første fokuserer på den tidligere lokale befolkning (inklusive Kashubia og Słowińcy), og den anden på bosætterne, der kom til Słupsk-landet efter 1945 (herunder fra Kurpie, Łowicz og Vilnius-regionen).
Vi har kun brug for omkring 20 minutter til at besøge kerneudstillingen.
På den sydlige side af møllen er der en meget charmerende lille bro.
The White Granary: den største samling af Witkacys kunstværker
Nogle vil måske blive overrasket over, at det er i Słupsk, at vi vil se verdens største samling af maler- og tegneværker Stanisław Ignacy Witkiewiczbedre kendt som Witkacy. Museet for Midtpommern har i sin samling over 250 værker kendt kunstner.
Og hvordan endte hans værker i Pommern, da han nok aldrig selv kom til Słupsk? Det hele var skæbnen.
Det hele startede i 1924 i Zakopane, da lægen Teodor Białynicki-Birula mødte Witkacy. Herrerne fangede hurtigt et fælles sprog og blev meget nære venner. Lægen begyndte at samle kunstnerens værker, som han havde samlet over 100.
Hans høst blev arvet af hans søn, Michał Białynicki-Birulader bosatte sig Lębork, en by ganske tæt på Słupsk. Nyheden om indsamlingen nåede Museum for Centralpommern. I 1965 museumsmyndigheder besluttede at købe ud bestående af 109 portrætter kollektion. I dag er det svært at forestille sig købet af et så stort antal værker af nogen populær kunstner, men lad os huske, at på det tidspunkt havde Witkacys maleri endnu ikke nået sit højdepunkt af popularitet. Transaktionen viste sig at være et bull's eye, og i det næste årti blev flere værker af den berømte portrættegner erhvervet. En af sælgerne var Witkacys tandlæge, som afgjorde sin byttehandel med ham - i stedet for kontanter tog han imod betalinger i … portrætter. Museets samling udvides gradvist – han donerede for nylig fem værker Maciej Witkiewicz, storonkel til kunstneren.
Fra 2022 Witkacys malerier er udstillet i en bygning, der er specielt tilpasset til dette formål Af den hvide Szpiclesom også er værd at skrive et par ord om. Bygningen blev bygget i de første to årtier XIX århundrede, og på det tidspunkt var det et af de største og mest moderne varehuse i Słupsk. Indtil slutningen af Anden Verdenskrig opfyldte Szpichle sin oprindelige funktion, og derefter 1945 det blev brugt til en række formål - blandt andet som et midlertidigt fængsel. Indbygning 2012 blev overtaget af provinsregeringen og startede dens revitalisering. Hvad der er værd at rose - den restaurerede bygning har bevaret sin industrielle karakter. Museet blev officielt åbnet 11. juli 2022.
Vi må indrømme, at Biały Szpichlerz gjorde et stort indtryk på os. En vidunderligt restaureret industribygning, en moderne måde at organisere udstillinger på, et venligt miljø - alt dette gør museet til en fornøjelse at besøge.
Museet strækker sig over 5 etager.Vi starter vores tur fra højeste niveau, hvor der er udarbejdet en lille udstilling, der præsenterer byens og dens indbyggeres historie.
Så begynder selve kunsthallen. Vi starter med udstillingen med titlen Med henvisning til Witkacy. Tanken bag denne del af museet er at sammenstille atten udvalgte motiver fra Witkacys liv og arbejde med andre kunstneres værker. På udstillingen vil vi se ca 200 malerier, skulpturer og andre kunstværker. Vi kunne bedst lide delen med plakater, som det var svært at skille sig af fra. Dette er et must for alle, der gerne vil bedre forstå, hvor udtrykket kom fra Den polske plakatskole.
Udstillingen præsenterer værker af kunstnere fra forskellige perioder og skoler. Der er klassikere forud for Witkacy (Mordet på biskop Szczepanowski Jan Matejko og Stefan Czarnecki nær Kołdynga Juliusz Kossak), kunstnere fra sin tid og dem, der blev født efter hans død. De mest berømte kunstnere omfatter: Jacek Malczewski, Magdalena Abakanowicz, Olga Boznańska, Sławomir Mrożek (samlingen indeholder en ret overraskende tegning) og Wojciech Weiss.
Først på anden sal kommer vi til den permanente udstilling med over 130 værker af Witkacy fra alle perioder af hans arbejde. Portrætter dominerer, men der er også andre motiver, der stammer fra kunstnerens pensel - herunder landskaber og værker skabt under hans rejser. Udstillingen var designet på en sådan måde, at den kronologisk præsenterer udviklingen af Witkacys aktiviteter. Samlingen er fuldendt med manuskripter, breve og bøger. En bemærkelsesværdig udstilling er portrætstudiets skriftlige regler, som gør det nemt at smile under åndedrættet.
Den sidste etape af besøget på museet er første sal med plads forbeholdt midlertidige udstillinger. I 2022 blev over 100 værker af Witkacy præsenteret der som en del af udstillingen Witkacy anderledes … . Pastelportrætter dominerede blandt malerierne. Visioner fra Witkacys værker blev præsenteret på en interessant måde, hvis de var kommet fra hænderne på andre berømte kunstnere, såsom Andy Warhol.
For et roligt besøg i Biały Szpichlerz er det i det mindste værd at booke 75 til 90 minutter.
Det røde kornkammer
Et andet historisk pakhus støder op til White Szpichle - Det røde kornkammerder blev opført i begyndelsen Af det tyvende århundrede lavet af røde mursten. Anlægget blev også overtaget af den lokale regering, og efter revitalisering vil det huse museets kontorer og et atelier.
Mølleport
Middelalderens Słupsk var omgivet af en ring af forsvarsmure, der beskyttede dens indbyggere. Adgang til byen var kun mulig gennem en af portene (eller wickets), hvoraf to har overlevet til vores tid.
Det minder os mest om byens middelalderlige pragt Mølleport Med XIV århundredesom står nær det pommerske hertugs slot, overfor møllen.
Bygningen var meget heldig. Det lykkedes hende at overleve 19. århundrede ændringer i landskabet i Słupsk, da de i forvejen upraktiske fæstningsværker blev demonteret. Dengang var den bygget med beboelseshuse. Porten led meget i slutningen af Anden Verdenskrig. I 1970'erne blev det genopbygget og dets historiske udseende restaureret. I øjeblikket huser det et konserveringsstudie.
I tilknytning til porten ligger en tidssvarende bindingsværksbygning (kaldet herregården), som rummer biblioteksafdeling og kontorer.
Overfor Mølleporten står landsbyen 2016 sten. På stenen er der på begge sider malerier og gadenavne (samt datoen 1933). Der er en ræv på den ene side og tre gæs på den anden.
Richter's Granary: et tehus i et historisk bindingsværkshus
Dateret den 1700-tallets Richters kornkammer er en af Słupsk Młyńska Islands skatte. I dag rummer det en tesalon med en stemningsfuld indretning, som udover en bred vifte af teer også byder på kaffe med smag (og ikke kun). Det er utvivlsomt et ideelt sted for et pusterum og for en kort pause mellem at besøge Pommerns hertugslot og White Szpichlerz.
Ikke alle er klar over, at den ternede bindingsværksbygning er bygget et helt andet sted. Det blev bygget på Kopernika Street og oprindeligt blev det brugt som lager. På det nuværende sted, altså på det historiske sted Fiskerimarked, den blev først flyttet i 90'erne af det forrige århundrede.
The Witches' Tower: en påmindelse om byens mørke historie
Tårnet blev bygget gennem årene 1411-1415 som en del af byens befæstning og i de første to århundreder fungerede det som en typisk defensiv funktion. Kun i XVII århundrede dens formål blev ændret, genopbygget den til et fængsel for kvinder anklaget for hekseri. De første dømte var prinsesse Annas hofmænd, Skolastik og Rung. Deres retssag fandt sted i 1651. På baggrund af de tilgængelige kilder var det muligt at fastslå, at de i hvert fald blev myrdet i byen 18 påståede hekse.
Den mest berømte heks i Słupsk er Trina Papisten. Hendes rigtige navn er Kathrin Zimmermannog Papisten var blot et ondsindet øgenavn for katolikker. Kvinden var sandsynligvis polsk af kasjubisk oprindelse, og hun blev dømt til døden af en tysk domstol. Til sidst blev det brændt på bålet 1701. Det sidste offer for inkvisitionen var Anna Kosbad fra Rowy, som blev dræbt i 1714.
Indtil Anden Verdenskrig tjente bygningen forskellige funktioner, blandt andet et lager. Under krigen blev den indre del af tårnet ødelagt - kun ydermuren er bevaret i god stand. Den historiske bygning blev genopbygget i 1970'erne med udpegningen af et kunstgalleri. Bygningens indervæg er glaseret. En hekseformet vejrhane flagrer i toppen af tårnet, der minder om dette steds mørke historie.
I øjeblikket er bygningen indrettet i Baltic Gallery of Contemporary Artsom arrangerer midlertidige udstillinger. Bortset fra sommerferier (juli og august) er adgangen til tårnet gratis. (fra november 2022) Galleriprogrammet kan findes på denne side.
St. Jack
Foran Pommerns hertugslot er der en gotisk kirke, der går tilbage til begyndelsen XV århundrede. Et tempel til begyndelsen XVI århundrede var dominikanernes klosterkirke, der kom til Słupsk kort efter byens grundlæggelse i XIII århundrede. Afslutningen af deres ophold faldt på reformationsperioden (1524 eller 1525). Blodige religiøse optøjer tvang munkene til at flygte uorganiseret fra byen. Kirken tilhørende dem blev plyndret og lå i mange årtier i ruiner.
Templet genvandt først sin tidligere funktion i begyndelsen XVII århundrede. Takket være indsatsen Hertuginde Erdmuta, der boede på naboslottet, blev kirken omdannet til slotskapel og genopført i senrenæssancestil. Det genopbyggede tempel blev ringet op st. John, muligvis i en del af konsorten af Erdmuta, prinsen Jan Fryderyk.
Adskillige bemærkelsesværdige monumenter er blevet bevaret i templet: gravsten fra repræsentanter for Gryfit-familien (inkl. epitafium af den sidste repræsentant for hertuginde Annas familie), hovedalteret finansieret af prinsesse Erdmuta eller barokorgler bevaret i deres oprindelige stand.
Den førnævnte prinsesse Anna, den sidste af familien Gryfit, blev begravet sammen med sin søn Ernest Bogusław i krypten under alteret. Deres rigt dekorerede gravsten kan ses i stueetagen af museet i Pommerns hertugslot.
Forsvarsmure
I 1325 byggeri af forsvarsmure blev påbegyndt for at erstatte en træpalissade, der var let at krydse. Efter befæstningen var opført, kunne byen kun nås via en af de fire porte (Nowa, Młyńska, Holstein, Kowalska) eller en af portene (Sowia, Mnisia). Næsten til slutningen XVII århundrede hver af indgangene var lukket om natten. Befæstningerne mistede først deres betydning, efter at byen udvidede sig ud over murene.
Fragmenter af middelalderlige fæstningsværker har overlevet til vores tid. Vi har skrevet om de tre mest imponerende rester (Mill Gate, Nowa Gate og Baszta Czarownic) i separate afsnit. Ud over dem har følgende overlevet:
- fragment af murene ved heksetårnet,
- et langt fragment af vægge, der strækker sig langs Władysława Jagiełło Street,
- fragment af væggene bag det kommunale offentlige bibliotek (Grodzka 3).
Nygotisk rådhus med udsigtsdæk
Słupsk rådhus er et af de de mest imponerende bygninger af denne type i vores land. Det er kendetegnet ved både sin monumentale størrelse og de mange dekorationer. Bygningen blev bygget ved svinget XIX og XX århundrede i nygotisk stil. Bygningen blev taget i brug i 1901. Samtidig blev der opsat et antikt hegn.
Det nuværende rådhus blev bygget uden for middelalderbyens mure. Det tidligere gamle rådhus stod midt på hovedtorvet (nu Den Gamle Markedsplads). Den blev afmonteret i begyndelsen Af det tyvende århundrede, og en del af de nødvendige midler til at udføre nedrivningen kom fra lokale købmænd, som havde brug for mere kommerciel plads.
Under demonteringen blev nogle historiske elementer og genstande gemt. Nogle af dem, såsom urskiver, kan ses i museet i Pommerns hertugslot, som vi tidligere har beskrevet.
Rådhuset kan besøges under den guidede tursom bedst bestilles i forvejen ved at kontakte Turistinformationen. Under turen kommer vi ind på observationsdækket, hvorfra der er udsigt mod den gamle bydel.
Ture arrangeres på hverdage og lørdage hver time på timen. Fra mandag til fredag fra 10:00 til 15:00, og på lørdage fra 10:00 til 14:00 (sidste entré). Prisen for billetten er PLN 5 for voksne (PLN 3 reduceret). (fra oktober 2022)
I Lykkebjørnenes fodspor
Uden tvivl er det mest karakteristiske symbol på Słupsk bjørneungen. Så mange som et dusin eller deromkring punkter i byen kan vi støde på en malet bamse. Hver af dem har et forskelligt tema: nogle gange er det en reference til en karakter (en bjørn i Witkacy-stil), andre gange til en region (bjørn i kashubisk stil) og nogle gange til et sted (en bjørn, der læser meget eller kan lide) pizza).
Og hvorfor bjørneungen? Hvis vi vil vide svaret på dette spørgsmål, må vi gå tilbage i tiden til 1887da en lille figur af en ravbjørn blev fundet, mens man gravede tørv. Det viste sig at være det amuletten fra omkring 3700 år sidensom sandsynligvis tilhørte en bjørnejæger. Siden er bjørneungen blevet et af byens symboler, og siden 2022 dens afstøbninger dekorerer gaderne i Słupsk. Vi kan se en kopi af den berømte amulet under en tur rundt i rådhuset.
At følge sporet af Lykkebjørnen Słupsk kan være en behagelig attraktion for både yngre og ældre besøgende. Selvom vi ikke leder efter malede skulpturer med et kort i hånden, vil vi helt sikkert støde på nogle af dem helt tilfældigt.
Nogle af de heldige bjørne:
- en bjørneunge, der læser meget på det kommunale folkebibliotek,
- en bjørneunge, der kan lide pizza på Wojska Polskiego Street (der henviser til det ældste pizzeria i Polen),
- regnbuebjørneunge på pladsen ved Tęcza dukketeater,
- en bjørneunge i Witkacy-stilen ved siden af rådhuset (malet af kunstskoleelever),
- Kasjubisk bjørn ved indgangen til folkeskole nr. 2 (skulpturen er malet af eleverne selv),
- amerikansk bjørneunge på hjørnet af Starzyńskiego og Wojska Polskiego, ved siden af inskriptionen SŁUPSK.
Der er en informationstavle ud for hver af skulpturerne.
Vi får et kort med alle bjørneungerne ved turistinformationsstedet.
The European Way of Peace Skulpturer baseret på idéen om Otto Freundlich
Sandsynligvis ved de færreste turister, at en avantgardekunstner af jødisk oprindelse blev født i Słupsk Otto Freundlich. Hans værker er udstillet i flere af de vigtigste kunstmuseer i verden (inklusive Georges Pompidou Centret i Paris eller New York Museum for moderne kunst). Ca 550 værkerhvoraf kun en lille del har overlevet til vor tid. Efter at nazisterne kom til magten, blev Freundlich fordømt, og mange af hans værker blev ødelagt. Til 1943 Det lykkedes ham at gemme sig i Frankrig, men blev til sidst fundet og transporteret til Majdanek-lejren, hvor han døde den 9. marts.
En af kunstnerens visioner var at skabe to rækker af skulpturer (høje og synlige på afstand monumenter), der skulle forbinde Vesten med Østen og Norden med Syden. Han nåede ikke at gennemføre dette projekt, men takket være foreningens indsats Den europæiske vej til fred skulpturer han fandt sine tilhængere. En af skulpturerne (Åbent hoved af Jan Stanisław Wojciechowski) står i Słupsk, lige bag rådhuset. Det er meget mindre end de 20 meter høje monumenter planlagt af Friedrich.
Firkantet for dem. De første indbyggere i Słupsk med et af de smukkeste vægmalerier i Polen
Han gemmer sig i nærheden af rådhuset firkantet dem. De første indbyggere i Słupsk, en af byens største hemmeligheder. Pladsens ornament er et smukt vægmaleri, der dækker de tilstødende bygninger, som på en utrolig spontan måde præsenterer en travl gade med elementer af Słupsk-arkitektur. Blandt karaktererne (inklusive riddere eller beboere, der tilbringer en salig tid på en café), kan vi finde personer, der er forbundet med byen, herunder: Jerzy Waldorff (musikkritik), Witkacy hvis Heinrich von Stephan (født i Słupsk, ophavsmand til postkortet).
Midt på pladsen er der en skulptur af en tysk billedhugger Fritz Klimsch. Et værk kaldet Ydmyget bragt til Domnica ind 1919 familien von Gamp. Oprindeligt dekorerede værket en gravsten til ære for de familiemedlemmer, der døde i 1. Verdenskrig. Symbolikken i skulpturen er tydeligt læselig - en mand, der sidder på hug, knæler på det ene knæ, minder om nederlaget og bestemmelserne i Versailles-traktaten, som i tysk bevidsthed ydmygede deres nation. Efter afslutningen af Anden Verdenskrig faldt gravstenen gradvist i glemmebogen og forringedes. Monumentet var af interesse for kunsthistorikere, der 70'erne de tog det til Słupsk og restaurerede det.
Når du er der, gå ikke glip af et vægmaleri, der viser en kunstner født i Słupsk Otto Freundlichsom er placeret over underføringen.
Ny port
Den nye port er en af de to bevarede indgangssteder til middelalderens Słupsk. Bygningen blev bygget til sidst XIV århundrede i gotisk stil. I XVI århundrede den var dekoreret med en barokhjelm. Folk, der kom fra Szczecin, kom ind i byen gennem porten. I senere århundreder blev strukturen brugt af bl.a som et fængsel.
Nu om dage er den gotiske portbue bygget op, og indenfor er der en stemningsfuld en Galleri for samtidskunst (butik).
Słowiniec stormagasin
Et historisk stormagasin støder op til den nye port "Słowiniec" fra begyndelsen Af det tyvende århundredesom i sin storhedstid blev betragtet som et synonym for luksus. Bygningen er gennem de seneste år blevet gennemgribende moderniseret og er igen et af byens vartegn. Der er en antik elevator i bygningen (en af de ældste arbejdende trælifte i Europa), men den er desværre ikke tilgængelig for turister.
Det er dog værd at tage et kig på banken, der ligger i bygningen, hvor vi vil se den renoverede korridor og interiør. Der er grafik og fotos af det gamle Słupsk på væggene.
Sporvogn på Nowobramska Street
Sporvognen, der står midt på promenaden, minder dig om, at fra 1910 til 1959 En sporvognslinje kørte under den gotiske bue af New Gate og gennem Nowobramska Street.
Inde i køretøjet blev skabt Ceramikarnia stop. Indenfor vil vi lære mere om byens historie og købe produkter fra et lokalt keramikværksted. I vintersæsonen var sporvognen åben i weekenden fra 11:00 til 17:00 (fra november 2022).
Mariakirken med det skæve tårn
Mariakirken (den hellige jomfru Marias sognekirke, den hellige rosenkransdronning) blev bygget i første halvdel XIV århundrede. Bygningen blev ødelagt i sin historie og genopbygget flere gange. I XIX århundrede de tidlige moderne dekorationer og næsten alle tilføjede elementer blev fjernet fra det, hvilket restaurerede det original gotisk form. Undtagelsen er det barokke tårnspir (ødelagt under Anden Verdenskrig og først genopbygget i 2004).
Desværre har det oprindelige indre af templet ikke overlevet til vores tid. Det meste af middelalderudstyret blev ødelagt under de lutherske optøjer i 1525.
Tilstødende Kirken er et højt Taarn, som hælder fra Lodret af Fr. 89 centimeter. Krumningen er tydeligt synlig, når man ser på krydset mellem gaderne Łukasiewicza og Mikołajska.
Hvis vi ser på de moderne blokke direkte bag templet, vil vi bemærke, at deres finish er baseret på historisk arkitektur.
Vægmalerier i porte (og ikke kun) i den gamle bydel
Allerede i 1970'erne blev Słupsk berømt for sine imponerende vægmalerier (reproduktioner af malerier og kunstværker), som dagligt dekorerede blokke, der var grå. Denne tradition blev vendt tilbage til i 2015, starter et ambitiøst projekt med at dække vægge og passager med vægmalerier, der på forskellige måder refererer til byens historie og vigtige begivenheder.
Et af de smukkeste malerier kan findes i passagen mellem Nowobramska- og Gen. Józefa Bema-gaderne (i højden af St. Mary's Church). Arbejdet vedrører udelukkende "Rainbow" dukketeater - præsenterer ikke kun de vigtigste "skuespillere", men også de håndværkere, der er nødvendige for at forberede showet.
Et ikke mindre imponerende vægmaleri, som denne gang dækker hele bygningens væg, kan ses i den østlige ende af den førnævnte General Józef Bem Street. Det viser en rødhåret kvinde med strømmende hår, der omfavner heksetårnet. I den nederste del af værket har kunstnerne (Over 20 mennesker arbejdede på at male vægmaleriet!) udødeliggjorde byens mest karakteristiske monumenter.
Et andet af vægmalerierne i porten er placeret i passagen mellem Gen. Józefa Bem og Ludwik Zamenhofa gaderne - maleriet refererer udelukkende til musik.
Hvis du vil finde flere vægmalerier, skal du bare gå langs Słupsks gader. Indtil videre er der skabt næsten 40 værker (tallet vokser stadig), og under besøget er det svært at finde i hvert fald nogle få af dem, især når man er lidt væk fra hovedstien.
Hovedpostkontorets og Heinrich von Stephans historiske bygning
En indfødt Słupca ydede et stort bidrag til udviklingen af det moderne postsystem Heinrich von Stephander optog porteføljen postminister i det tyske rige. Du kan endda navngive det uden megen overdrivelse skaberen af et moderne postsystemfordi det var ham, der udviklede dens antagelser, på grundlag af hvilke den blev etableret Verdenspostforbundet.
Et andet af Stephans tiltag var et projekt om at bygge to tusinde postbygninger i Tyskland. En af dem er også bygget i Słupsk - det er en nygotisk bygning med 1879, der står lige ved siden af Mariakirken.
Stephan blev også berømt som ophavsmand til postkortet. Ideen faldt ikke helt i smag hos de tyske myndigheder, som anklagede opløsningen af Słupczan for at overtræde princippet om brevhemmelighed. Tyskernes træghed blev brugt af Østrig, som var det første til at introducere et postkort i omløb.
Old Market Square: på jagt efter det forsvundne Słupsk
Den Gamle Markedsplads har været det centrale punkt i byen siden middelalderen. Handelen blomstrede der, indtil 1902 i dens centrale del var der rådhus, og hele pladsen var omgivet af smukt udsmykkede lejemålshuse med butikker i stueetagen.
Mange gange gennem århundrederne blev bygningerne på markedspladsen beskadiget af brande, men de blev genopbygget hver gang. Den endelige afslutning på den historiske udvikling faldt på marts 1945da russiske tropper brændte næsten hele den gamle bydel ned. Enkelte bygninger på markedspladsens vestlige facade har overlevet, og takket være genopbygning og restaurering minder de os om stedets rige historie.
Efter krigen fik markedspladsen ikke sin fordums glans tilbage. I 1960'erne blev en moderne (til de tider) en biograf, der nu huser en discountbutik. Der er et springvand i den centrale del af pladsen.
Kommunal Folkebibliotek i det tidligere St. Nicholas
Få biblioteker kan prale af, at deres sæde er placeret i et gotisk tempel – og det er tilfældet i Słupsk. Men lad os starte fra begyndelsen. St. Nicholas var den ældste kirkebygning i byen. Sandsynligvis allerede inde XIII århundrede der blev rejst et trætempel, finansieret af en Gdańsk-mand Prins Świętopełk II. I XIV århundrede den eksisterende bygning blev erstattet med en gotisk kirke, ved siden af hvilken der også blev opført et murstenskloster.
Templet tjente hellige funktioner indtil anden halvdel 1700-tallet. I 1772 bygningen blev omdannet til kostskole. Den oprindelige gotiske kirke brændte ned 1945. Genopbygningen af templet startede i 1965 og varede fem år. Fra begyndelsen var det planlagt, at et folkebibliotek skulle fungere inden for den historiske kirkes mure, og bygningen blev tilpasset denne funktion. Vinduerne er hovedbeviset for den rekonstruerede bygnings sekulære karakter. Forfra ligner det dog endnu et gotisk tempel.
Keramikværksted Ceramikarnia
En af Słupsks skjulte skatte er keramikarbejder fra Ceramikarnia (adresse: Skole 4). Ejer og stifter af virksomheden er Mrs. Janina Dylewska, en pensioneret lærer, der besluttede at gøre sin drøm til virkelighed og åbnede sit eget keramikstudie.
Studiet arrangerer keramikkurser for børn, unge og voksne. På første sal er der et galleri, hvor vi kan købe lokal keramik.
Bygningen af Ceramikarnia-bygningen skiller sig ud på afstand. Dens facade er dekoreret med en mosaik inspireret af mønstrene i Słupsk-keramik, som hentyder til den rige historie med lokalt keramik og komfurmontering (håndværk, der beskæftiger sig med konstruktion af ovne og pejse). Ikke alle er klar over, at gennembruddet XIX og XX århundrede Der var over 20 pottemagere og komfurmontører i byen.
De originale blev brugt til at dekorere facaden 19. århundrede fragmenter af fartøjer fundet under rengøring og arkæologiske arbejder. Indgangen til bygningen er flankeret af: en kat Ler og hunden Flise.
Monument til Warszawa-oprørerne
Monumentet dedikeret til den største polske opstand blev rejst på den østlige side af Słupia, på stedet for førkrigsmonumentet for Słupsk-husarerne, der døde under Første Verdenskrig.
Det første, provisoriske monument blev rejst i september 1945. Et permanent monument af kunstneren Stanisław Kołodziejski afsløret 15. september 1946.
Det er det første monument i Polen dedikeret til Warszawa-oprøret.
Planty og monumentet til Henryk Sienkiewicz
I Słupsk, som i Kraków, blev nogle af de områder, der var en integreret del af byens befæstning, forvandlet til grønne bælter. Słupsk Planty ved Aleja Sienkiewicza er et behageligt sted for en kort pause, især på en solskinsdag. I deres sydlige ende finder du et springvand og et monument Henryk Sienkiewicz, som blev placeret på den piedestal, der tidligere var grundlaget for monumentet til ære for Otto von Bismarck.
Flere historiske lejemålshuse er bevaret på gaden.
Når vi er der, kan vi nærme os rundkørslen "Solidarności", hvor der ved afkørslen til Wojska Polskiego-gaden blev anbragt en inskription SŁUPSK og en heldig bjørn i det amerikanske tema.
Park af Jerzy Waldorff
En hyggelig park (planty) opkaldt efter løber langs Władysława Jagiełły Street Jerzy Waldorff, en musikkritiker og en af Słupsks største ambassadører Af den polske klaverfestival. I parken er der en monument-bænk til hans ære, og de sorte bænke med hvidmalet fortov ligner et klaverkeyboard.
Et af de bedst bevarede fragmenter af den middelalderlige bymur strækker sig langs parken (ved Jagiełły Street).
St. George
Park af Jerzy Waldorff, Dominikańska Street er opdelt i to ulige dele. Der var en lille på den østlige side Den velsignede Bronisław Kostkowski-plads. Dens udsmykning er antik St. George Med XV århundrede. Bygningen fungerede som kirke ved det ikke længere eksisterende middelalderlige St. George. Selve hospitalet var på grund af den potentielle epidemiske trussel placeret uden for middelalderbyens mure.
Kapellet er ottekantet. Den modtog sit kuppelformede tag med et tårn under genopbygningen efter den tragiske brand i 1681. I XIX århundrede det gamle hospital blev revet ned og efterlod et lille tempel, der blandede sig ind i bylandskabet. I 1912 bygningen blev flyttet til sin nuværende placering.
Forlader parken lidt sydpå ad Prosta Street, støder vi på et af byens vægmalerier.
Bibliografi:
- Ewa Mazur, Guide til museet for Centralpommern i Słupsk, 2022